Til Tyvenes By vil der være mange forskellige eventyr, som man kan vælge at følge eller ej. Dette er inspireret af MMORPG spil såsom World of Warcraft, Guildwars og Warhammer online. Det betyder at man som deltager har en masse muligheder for at opsøge eventyr og ballade, men at man også kan trække sig tilbage hvis man har brug for en pause. Handlingen til Tyvenes By vil derfor bestå af mange forskellige eventyr, store som små, hvor man som deltager kan finde ud af hvad man synes er det sjoveste. Nedenunder kan du læse om de tre aktiviteter, som man altid kan lave under rollespillet.

Den store røverkonkurrence

Tyvenes By handler først og fremmest om røverkongens konkurrence, hvor den bedste røverbande skal kåres og vinde det gyldne dirkesæt. Konkurrencen består af en masse discipliner som holdes hemmeligt for banderne indtil at disciplinerne skal gå i gang. Vinderen af en disciplin får naturligvis en ledetråd til den næste disciplin. De uheldige tyve, der ikke vinder discipliner kan dog søge hjælp fra byens borgere, som måske ved hvad de næste disciplinerne bliver. På den måde kan man nå at forberede sit hold til den næste disciplin, hvis man kan nå at skaffe informationerne. For kun den frygtløse bandit stiller uforberedt op til røverkongens konkurrence.

Territoriekamp

Selvom Slyngelstad er en fri by for alle plattenslagere og banditter, er det også en by med masser af guld at tjene. Guldet kan man blandt andet tjene ved at overtage de forskellige territorier i byen, som er repræsenteret med opslagstavler. Bag på disse opslagstavler kan de forskellige bander tegne deres røversymbol (Se dem under de 5 bander), hvilket viser at de har kontrollen over området. Områderne giver fordele, til de bander der kontrollerer dem så de kan kræve beskyttelsespenge ind eller få rabat i de forskellige boder.

Læs mere under Regler 

 

Kriminelle jobs

Slyngelstad er ikke kun hjem for de fem store kriminelle organisationer, men også for andre kriminelle slyngler der er kommet til eller har bosat sig. Af dem kan man få forskellige opgaver eller jobs, som kan tage dig og din bande ud på et større eller mindre eventyr. Gennem kriminelle jobs kan man tjene sig en hurtig skilling eller opnå vigtig viden om skjulte skatte, røverkongens konkurrencer eller andre hemmeligheder.

 

 rollespilsfabrikken  bifrost  orkerne kommer  nordea fondenkbh kommune